28.11.16 anke på afslag xxx Kommune

 

den 28. november 2016

Klage vedr. afslag på tilskud til bil med hensyn til skånebehov.  

Jeg skal hermed anføre en klage over afgørelsen af 18 oktober 2016, vedr. hjælp til handicapbil.

Jeg er ganske uenig i, at min funktionsevne ikke i væsentlig grad forringer min evne til at færdes. Ligeledes er jeg uenig i, at min mobilitet ikke er blevet forringet siden 2014. Derudover beklage/ anke, at der ikke har været lægekonsulent ind over min sag, idet jeg opfatter min sag med de forskellige sygdomme som en kompleks sag, hvis behandling kræver særlig indsigt. Derudover har jeg lynhurtig meddelt at jeg havde glemt at skrive at jeg har søgt støtte til bil af skånehensyn i min ansøgning, det er blevet accepteret og jeg forventer så at, man også behandler sagen efter det. Dette synes jeg ikke er sket.

Som det nævnes i afgørelsen er mine rygproblemer blevet væsentligt forværret. Her en bedre beskrivelse af mit ryg problem, dette er skrevet af en læge, jeg har åbenbart svært ved at forklare det så det kan forstås, hvad mit problem er.

Jeg er blevet opereret i lænden 5 gange, sidst med forsøg på stivgørende operation, hvor det i efterforløbet har vist sig, at osteosyntesematerialet har løsnet sig. Der er spondylolisthese (glidning mellem lændehvirvler) og spinal stenose (forsnævring af spinalkanalen), hvilket medfører kroniske, daglige smerter i lænd og udstråling til først og fremmest venstre ben med smerter, føleforstyrrelser og muskellammelse til følge, hvorved gangfunktionen er kompromitteret med yderligere reduceret gangdistance. Yderligere er der sphincterforstyrrelser med påvirket vandladning og afføring, som kræver, at du pludselig og ofte uplanlagt er nødt til at opsøge toilet/ wc.

Jeg kan ikke anvende tog, og jeg har yderst vanskeligt ved at anvende bus og taxa/ flextaxa af ovennævnte grunde, fordi du har konstante smerter og sidder dårligt og er uforberedt på de forskellige rystelser og jeg kan ikke stoppe turen og komme på toilet, hvis/når der pludselig opstår trang

Det er korrekt at mit højre knæ er blevet bedre efter operationen, men det venstre ben er stadig problematisk. Jeg overbelaster nemt min ryg og nakke, kulde og ekstrem varme giver også store problemer. Jeg bliver hurtig forpustetVedr. mine hjerte problemer er det korrekt, at jeg har fået en pacemaker indopereret, men den overvåges fra Skejby, da min hjerterytme ikke er normal.

Angående min gangdistance, jeg bliver fortsat let forpustet, ved at bære ret meget og fysiske aktiviteter og stress.

Jeg har haft blodprop i lunge og ben i 2015/16 og det er med til at reducere min gang distance

Jeg har følgende hjerte diagnoser: DI499 – hjerterytmeforstyrrelse DI420 – Dilateret kardiomuopati – stiv skillevæg efter indgreb i 1999 Hjerte arbejdseffekt: EF 40-45 % Pacemaker ICD -hjertestarter https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/hjertearytmier/hjertestarter-implanterbar/

Frem til 2012 kunne jeg stadig kører alm. bil, det er desværre ikke muligt længere, senest forsøgt i foråret 16.

I 2013 til medio 14 forsøgte jeg mig med tog og bustransport, men efter et par gange at have fået så ondt i ryggen at jeg ikke kunne gennemføre turen, jeg måtte stå af før rejsen var til ende og slet ikke var i stand til at klare mig selv derfra, men måtte tilkalde hjælp. Derfor har jeg måttet opgive at tage tog og bus.

Jeg ser ikke opmærksomhed på mine desværre mange skånehensyn i afgørelsen:

Ryg og nakke og hjerte skal generelt skånes.

Jeg har vanskeligt ved at stå mere end max 10 min. Fx ved madlavning, opvask mv.

Vasketøj må ordnes over flere dage, grundet buk i ryggen.

Jeg har meget vanskeligt ved at komme op af sengen, det tager 1-2 timer.

Jeg har brug for liggende hvile midt på dagen min. 1-1,5 timer for at aflaste ryggen.

Jeg har haft i flere og har endnu hjemmehjælp til rengøring, skift af sengetøj hver 2. uge, i foråret ligeledes hjælp til at få støtte strømper af og på (morgen og aften.)

Indkøb er vanskeliggjort ved disse skåne behov. Ligeledes er handicap svømningen som jeg gik til frem til 2012 og som jeg oplevede gavnede mig meget, nu umuliggjort grundet transportproblemerne. Angående gangdistance så var der en der gjorde mig opmærksom på at min gang distance er fra 0 –  knap 1 km på meget gode dage. 0 meter det er de dage hvor jeg ikke kan komme ud af sengen. Og jeg har en spand ved siden af til vandladning. Sidst jeg havde haft lægevagt på grund af voldsomme smerter i ryg og ben, lægevagten bad mig om at rejse mig op af sengen og gå. Jeg nåede kun at rejse mig op og forsøge at gå, men faldt bagover i sengen igen. Fik 1 ml morfin i.m.

Jeg har tidligere været meget aktiv både politisk og socialt. (så længe jeg havde bil) Også her er transport nu blevet en barriere. Den sociale omgang og kontakt er meget vigtigt for mig. På grund af transportproblemer er jeg udelukket for at være lige så aktiv som andre beboere her i området. Jeg har ikke mulighed for at møde andre med samme sygdoms problematik, ikke mulighed for at få lov til et menneske værdigt liv som andre personer i min alder og med andre handicaps har mulighed for.

Dette problem ville jeg også have hvis jeg boede et andet sted hvor der er mere kollektiv trafik. Det hjælper mig ikke da jeg ikke kan bruge det.

Frem til: 2012 havde jeg et kørselsbehov på ca. 20.000 km om året.

Vedr. bil kørsel kan en tur hvor det forekommer bump jeg ikke er forbedret på, koste op til en måned hvor jeg er meget dårlig med større forbrug af smertestillende medicin, Jeg har måtte opleve ved en overkørsel af bump med for høj hastighed en  stigning af Contalgin på 5 mg 2x om dagen fast normalt + 1 g pamol fast i døgnet (max dosis) til 15 mg Contalgin 2 x om dagen i ca. 1½ uges tid hvor derefter kunne nedsættes til 10 mg 2x dagligt ca 1-1½ og  først efter knap en måneds tid tilbage på normal dosis, men til trods herfor ikke i stand til at klare de mest alm. daglige gøremål i denne periode.

Det fremhæves i afgørelsen at det er ønskeligt at have bil, når man bor i Vivild, men det er jo ikke det det handler om. Kunne jeg køre en almindelig bil havde jeg blot fortsat med det, men mit helbred er ikke længere dertil.

Jeg kan ikke ligestilles med andre beboere som i gerne gør der til. Denne type sammenligning er irrelevant.

Udover dette med skåne og ”trivsels” kørsel indkøb socialt samvær med andre, kan jeg nævne at jeg har også brug for kørsel for at få gjort min uddannelse som sexolog færdig, jeg har en unik tilbud om at gør den færdig når jeg er klar til det.  Jeg sidder inde med en specialviden omkring transkønnede som jeg har beskæftiget mig i over 30 år. Uddannelsen forgår enten i Aarhus eller København, jeg mangler 3 moduler + eksamen. 1 modul er en weekend.

Nu er tiden ved at være inde at man på sexologiske kliniker over vejer at ansætte mentors til de transkønnede, hvis de har behov for det. Her kan jeg komme ind i billedet og få lidt arbejde. Jeg er i forvejen mentor for 1-2 (et par) og rådgiver for en mand med sexologiske problemer ulønnet. Jeg har behov for at komme ud til dem indimellem for at vi kan få det optimale ud af det. Men uden bil kan det ikke lade sig gøre.

Derudover har ældre sagen spurgt mig om jeg kunne hjælpe med pc undervisning/vejledning til de ældre. Jeg har måttet sige nej til det, på grund af manglende bil som jeg kan holde ud at køre i.

Mit kørselsbehov er meget blandet. Kørsel efter madvarer er nærmest livsvigt og købe via nettet er for dyrt og spild af madvarer. Det er megt begrænset hvad jeg kan købe der. Min mad som jeg spiser skal være lavet fra bunden af rene råvarer og ikke fabriksfremstillede tilbehør til mad produktion. De ting jeg ikke kan tåle i madvarer er en lang liste og alt efter hvor meget der i, jo værre mine symptomer. Mavekneb luft, vand i lungerne, omtåget, snøvleri og ævleri nogle gange taler jeg nærmest sort snak og jeg skriver som vinden blæser mange tror jeg er ordblind af den grund. Det er jeg ikke.